Tilstrækkeligt lys i rummet, så patienten kan orientere sig
Sørg for at høreapparat virker og at briller er pudsede
Synligt ur og kalender, og evt. tavle med dagsplan
Samme personale hvis muligt
Tilpas sengestuen så fx sengebordet står på den vante side af sengen, billeder af familien, vækkeur o. lign.
Det kan være nødvendige at skærme patienterne så de ikke risikerer at handle uhensigtsmæssigt eller gøre skade: fx at fjerne bilnøgler og mobiltelefon, samt sørge for at de ikke forlader afdelingen/hjemmet uledsaget.
Tilbyd evt. ørepropper og øjenmaske – hvis patienterne bryder sig om disse. Ved svært delirium kan det ikke anbefales.
Er patienten forsat urolig, og er ovenstående uden effekt, tilbyd da patienten at komme lidt op at sidde, gå en kort tur rundt på afdelingen, toilet eller lign.
Musik 20-60 minutter kan afhjælpe ubehaget ved delirium. Det kan enten være musik efter patientens ønske eller afslapningsmusik med naturlyde. Musikken kan afspillet på anlæg, via musikpude, eller ”live”. Høretelefoner kan ikke anbefales
Sengecykel/ motionscykel/ håndvægte
Noget at farvelægge/ tegne på
Enkle spil/ puslespil
Tilbage til ”hverdagen” med gradvis tilvænning, fx besøg og udflugter. Indtænk pauser, og tilpas hyppighed og længde af besøg. Afbryd aktivitet hvis det bliver for overvældende.
Ved svært delirium og uro kan aktiviteter eller procedurer være nødvendig at bryde op i mindre dele. Viser patienten tegn på øget stress, forsøg da at pausere aktiviteten og lejre patienten i fosterstilling ind mod væggen for at minimere stimuli.
Indtagelse/ udskillelse
Væskeskema – mindst 1½ liter/dag (ca. 25ml/kg med forbehold udskillelse og kropstemperatur) Dehydrering er en hyppig årsag til delirium.
Guidning og hjælp til at indtage mad og drikke kan være nødvendigt
Udskillelsesskema (både ophobning af urin og afføring kan give delirium). Patienter med enhver mistanke om hel eller delvist tilstoppet udløb blærescannes.
Patienter der får opioider skal have peristaltik fremmende laksantia i tilstrækkelig grad
Faste toilettider og hjælp til toiletbesøg
Alkohol bør undgås
Smertedækning
Delirøse patienter er ikke altid i stand til selv at vurdere og udtrykke om de har smerter. Se evt. efter tegn som grimassering, panderynken og lyde der indikerer smerte.
Smerter kan i sig selv være en udløsende faktor for delirium. Smertebehandling kan derfor afprøves ud fra en individuel vurdering, og evt. effekt på deliriet observeres.
Medicin
Sanering: Gennemgå medicin hos alle delirøse patienter og overvej justering, herunder pausering af ikke-livsvigtig medicin
Vær særligt opmærksom på opioider, benzodiazepiner, antipsykotika og antidepressiva samt andre lægemidler med antikolinerg effekt, da disse kan udløse eller forværre delirium. Vær særlig opmærksom på evt. behov for nedtrapning ved afhængighedsskabende lægemidler.
Behandling med antipsykotika anbefales ikke, men kan overvejes, når non-farmakologiske tiltag er utilstrækkelige, til:
Patienter der er i fare for sig selv eller andre.
Patienter hvor delirium forhindrer sufficient diagnostik og behandling.
Patienter der er forpint af eks. hallucinationer og vrangforestillinger.
Terminale patienter i de sidste dage/timer.
Behandling med benzodiazepiner kan undtagelsesvist overvejes hos følgende patientgrupper:
Palliative patienter med angst og uro eller terminalt delirium
Patienter på intensivafsnit, hvor der er mulighed for respiratorisk støtte og monitorering. Behandlingen bør reserveres til vanskeligt behandlelige tilfælde, hvor antipsykotika er forsøgt.
OBS Benzodiazepiner kan i sig selv udløse delirium